velde
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; velden 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
velden
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ve`ldə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
litterært
overveldende makt og kraft (i fremtoning, virkning)
SITATER
-
all lov og pris og visdom, takk og ære, makt og velde, tilhører vår Gud i all evighet(Åp 7,12)
-
vredens Gud skal åbenbare sig i sin vælde
-
kampen mod veirets vælde
-
maskinernes vælde
-
graaden vilde op med vælde
-
uveiret er kommet i al sin vælde
-
menneskets ydmyke fornemmelse av naturens velde
-
i renessansens borgersamfunn … bryter ikke lenger Gudsriket frem med velde
2
litterært
monumental og imponerende storhet (i fremtoning)
| jf. majestet
SITATER
-
din [dvs. Bjørnsons] aand har den selvsamme vælde … som styrken er fuld i din arm
-
alt [i naturen] er høihet og vælde
-
Beethovens mektige verk steg frem i all sin monumentale velde(Nationen 1931/97/3/5)
-
der står hun i all sin velde: En diger kvinne, svøpt i skjerf og sjal og slør
-
her renner Amazonas-elva i all sin prakt og velde, elva med verdens største nedbørsfelt (det er på størrelse med USA)(Anne Sverdrup-Thygeson På naturens skuldre 103 2020)
2.1
overveldende, imponerende mengde eller masse
SITATER
-
murmasser i vælde, i form, som præker magt og pragt
-
hans vakre hoved havde en malerisk vælde af graanende haar