Det Norske Akademis Ordbok

vederheftig

vederheftig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvederheftig
nøytrum
vederheftig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ve:`dərhefti], [vedərhe´fti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form vederhæftig; omdannelse påvirket av verbet hæfte; jf. hefte; av gammeldansk wederhettig, til hættæ with 'sette som sikkerhet', til hætte 'risikere, våge'
BETYDNING OG BRUK
1 
jus
 solvent
; solid
2 
om person, karakter
 som man kan stole på
; pålitelig
; tillitvekkende
 | jf. traust
SITATER
  • [hun har] på bunden af sit væsen noget troværdigt, noget vederhæftigt
     (Henrik Ibsen Vildanden 168 1884)
  • en vederheftig og paalitelig person
     (Nationen 1934/239/2/5)
2.1 
solid og grundig
; pålitelig
; ekte
; tilforlatelig
SITATER
  • en vederheftig betænkningsforfatter
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 6 1929)
  • [lederens] musikalsk redelige og vederheftige opfatning
     (Tidens Tegn 1931/288/5/7)
  • [språket er] af et usvigelig vederheftigt præg
     (Carl Nærup Illustreret norsk Litteraturhistorie 241 1905)
  • [jeg leste] det jeg kunne oppdrive av vederheftig akademisk faglitteratur om emnet
     (Morten Harry Olsen Naken for leseren, naken for Gud LBK 1997)
  • mine faktaopplysninger er basert på vederheftige kilder
     (Ole O. Moen USA LBK 2005)