Det Norske Akademis Ordbok

varlig

varlig 
adverb, adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvarlig
nøytrum
varlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[va:`rli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt varliga; jf. norrønt adjektiv varligr; jf. også var og suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
adverb
  på en forsiktig måte
; varsomt
 | motsatt uvarlig
EKSEMPEL
  • gå varlig på tå
SITATER
  • se … til, hvorledes I [efeserne] kan vandre varlig, ikke som uvise, men som vise
     (Ef 5,15; 2011: pass … nøye på hvordan dere lever)
  • [han satte] drengen varligt ned
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 57)
  • far varligt frem; de bider fra sig
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 187 1872)
  • når du ser mine øjne briste, må du lukke dem varligt til
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 108)
  • han fik vel fare varlig med ham
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 107 1879)
  • [Sæmund] byttede skraa og lagde den gamle varligt ned i messingdaasen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 239)
  • han tog et drag af glasset, som han igjen varligt satte hen paa rælingen
     (Jonas Lie Rutland 76 1880)
  • han tar byfogdens hue varligt i fingerspidsene
     (Henrik Ibsen En folkefiende 126 1882)
  • jeg skal løfte dig varligt på hånd
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 15)
  • [han] klattrer skyndsomt men varligt ned i dybet
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 191 1899)
  • nu vandrer saa varligt en digter frem
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 92 1904)
  • overført
     
    han havde taget saa varlig paa mine langsomme, halvtænkte bondetanker
     (Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 47 1908)
  • naar de snakket om tyveriet, veg han vârlig unna
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 170 1917)
2 
adjektiv
 forsiktig
; varsom
SITAT
  • hun [hadde] vel været nødt til at omgåes sandheden på en varlig måde
     (Hjalmar Christensen Den blinde gud 179–180 1925)