Det Norske Akademis Ordbok

valp

valp 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; valpen, valper
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
valpen
ubestemt form flertall
valper
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[valp]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hvelpr 'unge av hund eller lignende dyr'
BETYDNING OG BRUK
1 
unge av hund (eller av dyr av hundefamilien, eller av enkelte arter i mårfamilien, inkludert jerv og mink)
 | jf. hundevalp, revevalp
EKSEMPEL
  • få valper
SITATER
  • en liden sort pudel, et sjældent dyr, som han dresserte; ti den var bare hvalpen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VIII 91)
  • her nedkom en af tisperne … med 5 vakre hvalper
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 27 1903)
  • – Nei, men vesle valpen da, sa han Ragnar, – har du lurt deg ut fra huset der du bor, du da? – Voff! sa valpen
     (Alf Prøysen Den grønne votten 9 1964)
  • jerven viste seg å være en tispe med valper
     (Frank Rossavik Ulv? Ulv! 73 2021)
2 
muntlig
 ung, frekk eller uforskammet person
 | jf. grønnskolling, guttevalp, jypling
SITATER
  • «hvad er det for snak, hvalp! har vi ingen koner?» sagde skipperen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 206 1879)
  • «med en snebold?» spurgte Viggo. «Jo, jeg sagde snebold, din hvalp!»
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 183)
  • den hvalp siger, jeg har havt med justitsen at gøre!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 92 1874)
  • jeg var tjuefire år gammel, en valp
     (Stig Aasvik Lofotveggen 5 2017)