Det Norske Akademis Ordbok

uviselig

uviselig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLuviselig
nøytrum
uviselig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[uvi:´s(ə)li]Uttale-veiledning
VARIANTERuvislig (skjult uvisselig)
ETYMOLOGI
avledet av vis; jf. prefikset u- og suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
 uklok
; ufornuftig
SITAT
dialektalt
 (moralsk) lettsindig
; upassende
; usømmelig
SITATER
  • uvislig levnet
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast II 295 1919)
  • [de følte seg] som guds redskap likeoverfor østmanden, som pratet slik uvislig og ikke fôr ad som folk
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 230 1918)
dialektalt
 uanselig
; ynkelig
; stakkarslig
SITATER
  • hvor uvislig han seer ud, maa dog ingen isaahenseende foragtes
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 234)
  • hun vrider sig frem paa en krykke og ser i det hele uvisselig ut
     (Gabriel Scott Kilden 101 1918)
  • han er en uvisselig ting, er han, rigtig en tusling
     (Vilhelm Krag Min Barndoms Have 100 1926)
  • [hun] var et lite blekt uvislig ting
     (Olaf Benneche Juvet 108 1928)