Det Norske Akademis Ordbok

vis

Likt stavede oppslagsord
vis 
adjektiv
BØYNINGvist
UTTALE[vi:s]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt víss; beslektet med vite
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 klok og lærd
; innsiktsfull
SITATER
  • [Salomo] var visere enn noe annet menneske
     (1 Kong 4,31)
  • ve dem som er vise i egne øyne og kloke i egne tanker!
     (Jes 5,21)
  • vi alle, selv de vise i daarskab vandrede
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 347)
  • forolds vise dem helbredte, som præsterne ej turde nærme sig
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 375)
  • du taler viist, somom du, rabbi, kjendte de høje himle
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 378)
  • dit øje [er] viist, men kummersløvt
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 362)
  • han [Dovregubben] er den vise og du [Peer] den gale!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 78)
  • de vise mænd har syn, hvor folket aner
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 193)
  • [man skal bare ikke tro] at de som ingen dumheter gjør er de viseste
     (Tore Hamsun Knut Hamsun – min far 315 1952)
     | etter Knut Hamsun
  • der var mange vise mænd som risled på hodet da vi drog
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 484 1897)
  • ironisk
     
    byens [Moldes] vise fedre tenkte på å sløyfe feiringen av syttendemai i 1848 på grunn av tidene
     (Harald Beyer Norsk litteraturhistorie (1952) 267)
  • ironisk
     
    hvad svarer de vise fedre i kommunen?
     (Dagbladet 1931/200/3/4)
  • kanskje syntes de at han ikke var noe visere enn dem
     (Bente Pedersen Ved hjertets ildsted LBK 2001)
UTTRYKK
gå til mauren og bli vis
 (etter Ordsp 6,6 gå til mauren, du late, se hva den gjør, og bli vis!)
vis som vet
muntlig
; den er vis som vet det, Gud vet
bli vis med
dialektalt
 bli var
; bli oppmerksom på
; få greie på
  • de saa jo bare saavidt et svagt skimmer av bly derude, hvor fjorden laa – at si naar man vidste paa forhaand at der var sjø; for ellers var én vel ikke blit vis med den glansen engang
     (Hans E. Kinck Livsaanderne 235 1906)
1.1 
substantivert
 vis person
 | jf. vismann
SITATER
  • hys; de vise skal holde råd
     (Henrik Ibsen De unges forbund 65 1874)
  • du spør mer enn syv vise kan svare
     (Tove Nilsen G for Georg 80 1997)
UTTRYKK
en dåre kan spørre mer enn ti vise kan svare
 (tallordet visstnok opprinnelig syv; jf. tysk ein Narr kann mehr fragen, als sieben Weise sagen, uttrykket viser i denne formen til Hellas’ syv vise (Solon fra Athen (638–559 f.Kr.), Kheilon, spartansk filosof (død ca. 580 f.Kr.), Thales fra Milet (600–540 f.Kr.), Bias fra Priene (ca. 625–540 f.Kr.), Kleobulos fra Lindos (ca. 580 f.Kr.), Pittakos fra Mytilene (død 570 f.Kr.) og Periandros fra Korint (625–585 f.Kr.))
ordtak
de vises sten
 (etter tysk Stein der Weisen, etter latin lapis (eller mercurius) philosophorum, grunnbetydning 'alkymistenes stein')
1 
opprinnelig
 stoff som middelalderens gullmakere var på jakt etter og som skulle brukes til å forvandle uedle metaller til gull
2 
overført
 universalmiddel til å løse vanskeligheter og problemer
1.2 
om Gud eller guddom
 allvitende
SITATER
  • min skæbne kender kun de vise guder
     (Henrik Ibsen Catilina 59 1875)
  • hør mig, Vorherre! Du er jo så vis og retfærdig
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 139)
1.2.1 
som vitner om guddommelig innsikt og plan
SITATER
  • den vise orden som raader paa jorden
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 537)
  • et fatums vise styrelse
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 122)
  • forsynets vise og uutgrundelige mening
     (Nils Kjær Siste epistler 24 1924)
  • nu forstaar jeg dit [Herrens] vise raad
     (Gabriel Scott Kilden 205 1918)
1.3 
om handling
 som vitner om at noen forstår eller er informert om noe
SITAT
2 
om handling, gjerning
 klok
; fornuftig
SITATER
  • tilvenstre har jeg kød, tilhøjre ånd; hvad var vel visest her at vælge først
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 19 1873)
  • jeg var ikke visere end jeg harmet mig, naar jeg tykte han tynget os med det han var saa taus og streng
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn II 329 1927)