Det Norske Akademis Ordbok

uvennlig

uvennlig 
adjektiv
UTTALE[uve´nli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av vennlig
BETYDNING OG BRUK
som er preget av uvilje, uvennskap (overfor noen)
; uvennskapelig
EKSEMPEL
  • nære uvennlige følelser overfor noen
SITATER
  • arbeiderbevegelsen [var] ikke uvennlig stemt mot sentralisering og effektivitet
     (Dag Solstad Roman 1987 39 1987)
  • viktige musikktidsskrifter ga ham uvennlig omtale, og en kritiker gikk nøye inn på verkene for å påvise feil og mangler
     (Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
UTTRYKK
uvennlig handling
 (etter fransk acte peu amical 'lite vennlig handling')
diplomatifag
 handling som vil ha en dårlig virkning på forholdet mellom to land
  • kampen for vår egen eksistens kan når som helst av de krigførende utlegges som, uvennlige handlinger
     (Nationen 1939/225/3/1)
om (persons) oppførsel
 ikke eller lite vennlig
; uelskverdig
; ukjærlig
SITATER
  • igåraftes var De så uvenlig imod hende
     (Henrik Ibsen Samlede verker VIII 456)
  • det var ikke slik, at faren var uvenlig
     (Sigrid Undset Kransen 293 1920)
  • [det var] om børnene at der faldt uvenlige ord mellem egtefolkene
     (Sigrid Undset Husfrue 360 1921)
overført, om vær, naturforhold
 ublid
; barsk