Det Norske Akademis Ordbok

utspring

utspring 
substantiv
ETYMOLOGI
sammensatt av ut og spring
BETYDNING OG BRUK
foreldet
sted, forhold, tilstand som noe er oppstått eller utgått fra
; første utgangspunkt
; begynnelse
 | jf. kilde
EKSEMPEL
  • en elvs utspring
SITATER
  • hvor er Adam? … Mit livs første udspring
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 120)
  • alt dette havde ikke sit udspring i dit store hjerte
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 246 1873)
  • aldrig vindes sejr for en sag, som har sit udspring i en brøde
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 130 1886)
  • [Munchs] indvandringstheori, ifølge hvilken danskerne skulde være af et andet oprindeligt udspring, end det øvrige Skandinaviens beboere
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 388)
  • visedigtningens udspring fra folket selv
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 132)
  • en sag skal undersøges ned i dens moralske udspring
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 315)
  • han var blit ført helt tilbake til utspringet, sin ungdom
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 81 1927)
  • han visste bare om alt som hadde været, om utspringet til sin egen skjæbne
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn II 16 1927)
  • udspringene til den nyere tids pessimisme
     (Nils Kjær Essays 63 1895)
  • livets utspring
     (Gabriel Scott Sommeren 184 1941)
  • de gamle arbeiderstrøkene ovenfor Loelvas utspring
     (Hans Petter Sjøli Mao, min Mao LBK 2005)
  • det behalede menneske har sitt utspring i orangutangen
     (Dag O. Hessen Carl von Linné LBK 2000)
2.1 
sted, punkt som noe grener seg ut fra
EKSEMPEL
  • en muskels utspring
del av fjell, bygning e.l. som rager ut
 | jf. fremspring
SITATER
  • alle hjørner og utspring [på kirkeruinene] lar seg identifisere i dag
     (Margit Harsson Stein LBK 2000)
  • et lite utspring i klippen
     (Gert Nygårdshaug Chimera LBK 2011)