Det Norske Akademis Ordbok

utlede

utlede 
verb
BØYNINGutledning
ETYMOLOGI
annet ledd lede
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, i perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 lede, føre ut
SITAT
  • bryllupsfestlighederne begyndte med, at bruden … blev «udledet» fra Laurits Johnssøns gaard i Hollænderstrædet til Lensherrens gaard
     (J. Richter Trondhjemsbilleder fra Reformationstiden 91 1907)
2 
litterært
 komme frem til, utvikle ved logiske slutninger
; avlede (av)
EKSEMPEL
  • utlede en formel
SITATER
  • hvad De gjorde for ham, udleder jeg af et uvilkårligt datterligt instinkt
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 140 1886)
  • de udleder Deres hællighed fra mig?
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 206)
  • Fantomets hest er også hvit. Det var imidlertid ikke Fantomet som eide denne hesten. Derav kan utledes at Fantomet ikke har enerett på hvite hester
     (Dag Solstad Sleng på byen 146 1983)
  • i antikken stilte man seg tvilende til om en moral kunne utledes dersom hovedpersonen var for enestående og ulik andre
     (Marianne Egeland Hvem bestemmer over livet? 40 2000)
  • arabernes vide bukser kalte han «dullebukser», utledet fra «Abdullah»
     (Steffen Kverneland En frivillig død 46 2018)
3 
i passiv
 
utledes
 skaffes til veie
; ha sitt grunnlag i
SITAT