Det Norske Akademis Ordbok

uryggelig

uryggelig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLuryggelig
nøytrum
uryggelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ury´g:(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av rygge; jf. prefikset u- og suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 som ligger urokkelig, ubevegelig fast
SITATER
  • en stille uryggelig ø
     (Hans E. Kinck Doktor Gabriel Jahr 167 1902)
  • hængebjerker med skraat udoverliggende stammer og uryggelig rodhold i fjeldskaarene
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 123)
2 
om person
 som er urokkelig, ubøyelig (i sin vilje, tro e.l.)
SITATER
  • et ansigt, som er streifet av Don Quijotes skygge er i sit alvor uryggeligt
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 77)
  • han stod lige uryggelig og taus foran hende
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 183)
  • vise sig som en mand – i uryggelig tillid til at de høiere magter har valgt ham og satt ham på hans post
     (Carl Emil Vogt Fridtjof Nansen LBK 2011)
3 
om beslutning, overbevisning, avgjørelse, holdning e.l.
 som ikke er til å rokke
SITATER
  • Gud vilde … vise løftets arvinger hvor uryggelig hans vilje var
     (Hebr 6,17; 2011: hans beslutning var uforanderlig)
  • [hennes] uryggelige vished
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 34)
  • Håkon har så fast og uryggelig en tro på sig selv
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 54 1872)
  • være sig selv uryggeligt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 214)
  • et nationaldogme, der, som en hellig, uryggelig arv, er gået fra slægt til slægt
     (Camilla Colletts Skrifter X 10)
  • han holdt det [sitt forsett] uryggeligt
     (Jonas Lie Gaa paa! 107 1882)
  • guds uryggelige straffedom
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 31 1915)
     | som ikke kan oppheves
  • uryggelig alvorlig
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 154 1925)
  • tross alle sidespring holder han uryggelig fast på at der ved forbrenningen er en vektøkning
     (Ellen Gleditsch Antoine Laurent Lavoisier 52 1956)