Det Norske Akademis Ordbok

urt

urt 
substantiv
BØYNINGen; urten, urter
UTTALE[urt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt urt
BETYDNING OG BRUK
botanikk
 plante med grønn, ikke vedaktig stengel som visner om høsten
 | til forskjell fra busk, tre
SITATER
  • jeg [Gud] gir eder alle urter som sår sig
     (1 Mos 1,29; 2011: planter som setter frø)
  • med usyret brød og bitre urter skal de spise påskelammet
     (4 Mos 9,11)
  • giftige urter
     (Hos 10,4)
  • græs og alleslags grønne urter
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,2 283)
  • den urt, der groer, jo meer den trædes
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 4)
     | løvetann
  • [våren] vækker urterne af dvalen
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 46)
  • træer og urter
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 421 1873)
  • kun solens sønner, ved vi, fik forstand på urtens [teens] dyrkning, på dens røgt og fremme
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 91 1873)
  • en grønbleg urt med fløjlsagtige bløde blade og smaa røde blomster
     (Thomas Krag Ada Wilde 31 1896)
  • [hun] kjendte duften av urterne i hagen
     (Sigrid Undset Husfrue 311 1921)
plante brukt til mat, krydder, nytelsesmiddel eller legemiddel
2.1 
(del av) plante som brukes til mat, krydder, nytelsesmiddel
SITATER
  • sinesisk urt
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 177)
     | kinesisk te
  • lukten av urter og hvitløk siver ut fra ovnen hvor grønnsakene og fisken baker
     (Annette Münch Badboy: Steroid 172 2014)
  • skvis over litt sitronsaft og dryss gjerne litt friske urter over
     (Aicha Bouhlou Aichas salatfantasier 119 2021)
2.2 
farmakologi
 plante som blir brukt til legemiddel, eller som det utvinnes legemiddel av
 | jf. legeurt
SITATER
  • alle læger i den vide kreds vare uden raad, og alle urter vare foruden kraft
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 316)
  • de var gaat ut for at plukke urter
     (Sigrid Undset Kransen 63 1920)
  • [hun] var lægekyndig og forstod sig paa urters bruk
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 17 1926)
  • mot døden vokser ingen urt
     (Sigrid Undset Madame Dorthea 87 1939)