Det Norske Akademis Ordbok

urettferdighet

urettferdighet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; urettferdigheten, urettferdigheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
urettferdigheten
ubestemt form flertall
urettferdigheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av urettferdig med prefikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være urettferdig, ikke riktig etter lov og moral
; urett
SITATER
  • er der vel urettferdighet hos Gud?
     (Rom 9,14; 2011: er Gud urettferdig?)
  • hvorlænge skal uretfærdigheden strafløs udøve sit herredømme?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,1 213)
  • uretfærdighed i dommen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 280)
1.1 
det å være urettferdig i sitt prinsipp eller system, særlig med tanke på sosial ulikhet, undertrykkelse
EKSEMPEL
  • samfunnets urettferdighet
SITATER
  • livet er en blodig uretfærdighed … nogle faa nyde og millioner lide
     (Alexander L. Kielland Fortuna 142 1884)
  • [loven] tjener til å opprettholde de grunnleggende urettferdighetene i samfunnet
     (Per Petterson Månen over Porten LBK 2004)
1.2 
urettferdig, urimelig påstand eller handling
SITATER
  • det er uretfærdighed, naar saa tidt man siger: Tiden er prosaisk bleven
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,3 392)
  • det [er] ogsaa tilfælde, at skurke mindst taale uretfærdigheder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 280)
  • [dette ville] være den skammeligste uretfærdighed imod mig
     (Henrik Ibsen Samlede verker XI 427)
  • [hun] strævet for at møte hans uretfærdighet med sagtmodige svar
     (Sigrid Undset Husfrue 374 1921)
2 
religion, bibelspråk
 det å være urettferdig
; synd
SITATER
  • hver den som nevner Herrens navn, skal avstå fra urettferdighet!
     (2 Tim 2,19; 2011: må vende seg fra urett)
  • [hennes] eget hjerte som saa vel visste hvad ret og godt var og dog altid hadde hug til uretfærdighet
     (Sigrid Undset Husfrue 328 1921)