Det Norske Akademis Ordbok

urettferdig

urettferdig 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av rettferdig
BETYDNING OG BRUK
1 
ikke rettferdig
; ikke riktig etter lov og moral
EKSEMPLER
  • føle seg urettferdig behandlet
  • en urettferdig avgjørelse
SITATER
  • en langvarig [dom] er altid uretfærdig
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 277)
  • uretfærdigt vælde
     (Henrik Ibsen Catilina 18 1875)
  • en uretfærdig skæbne
     (Henrik Ibsen Catilina 70 1875)
  • dømmer mig uretfærdigt
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 86 1874)
  • han blev højst uretfærdig forbigaaet
     (Thomas Krag Ada Wilde 226 1896)
  • han talte saa uretfærdig til sin hustru
     (Sigrid Undset Husfrue 176 1921)
  • [jeg har aldri] støttet dem i en uretfærdig sak
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 112 1925)
     | rettslig ugyldig
  • det var blodig urettferdig
     (Ragnhild Nilstun For kjærlighets skyld LBK 2002)
1.1 
om person, vesen
 som ikke handler rettferdig
SITATER
  • er da ikke Gud urettferdig, menneskelig talt, når han lar vreden ramme oss?
     (Rom 3,5)
  • Eders naade er uretfærdig mot mig
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 242)
  • hun syntes at treneren var ekstremt streng og urettferdig
     (Halvor Mjaugedal Historien om Ada Hegerberg 64 2023)
1.2 
nå sjelden
 som er skaffet på ulovlig, urettmessig vis
SITATER
  • deres taksigelse er fyldt av hovmod og glæde ved uretfærdig gods
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 87 1915)
  • gjennembrudte silkestrømper paa uretfærdige fleskelægger
     (Nils Kjær Siste epistler 85 1924)
2 
religion, bibelspråk
 som trosser Guds vilje
; syndig
SITATER
  • [Gud] lar sin sol gå opp over onde og gode og lar det regne over rettferdige og urettferdige
     (Matt 5,45)
  • Kristus selv led for synder, én gang for alle, den rettferdige for urettferdige
     (1 Pet 3,18)