Det Norske Akademis Ordbok

urenslig

urenslig 
adjektiv
UTTALE[ure:´nsli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av renslig; jf. dansk form urenlig; jf. også urenslighet
BETYDNING OG BRUK
1 
ikke renslig
; som ikke holder seg ren
SITATER
  • stanken er fryktelig her. Han er urenslig, og det nytter ikke å sette inn noen pøs til ham
     (Jens Bjørneboe Drømmen og hjulet 215 1964)
  • [hun] anbefales ikke egen leilighet da hun er meget urenslig og ikke viser noen interesse for sin personlige hygiene
     (Unni Lindell Mørkemannen LBK 2008)
1.1 
nå sjelden
 som ikke er holdt i ren stand
; skitten
; uvasket
; uren
SITAT
  • et linned så fillet og urensligt, at ingen arbejder på gården havde det værre
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 15)
1.2 
om hund eller katt
 som ikke er stueren
SITATER
  • [hunden] var urenslig, bisk og tyvaktig
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 49 1925)
  • skamfull som en urenslig liten hundevalp
     (Geir Pollen Når den gule solen brenner LBK 2002)
2 
overført, om handling, oppførsel eller tenkemåte
 ikke renslig
; uhederlig
; uredelig
; ufin
SITATER
  • foreldet
     
    laane sig til en saa urenlig bedrift, som den, gjennem en række af forsætlige forvanskninger at ville dreie opinionen til gunst for en handling, der ikke lader sig forsvare med hæderlige vaaben
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 195)
  • hvis jeg bare vidste med mig selv, at deri og deri har jeg opført mig urensligt, uærligt
     (Knut Hamsuns brev I 351)
  • det er litt urenslig, litt skamløst av mannen å vedbli å sitte regjering
     (Tidens Tegn 1934/9/2/2)
     | sitte som statsråd