Det Norske Akademis Ordbok

urenslighet

urenslighet 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; urensligheten, urensligheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
urensligheten
ubestemt form flertall
urensligheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av urenslig med suffikset -het; jf. dansk form urenlighed
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være urenslig
; mangel på hygiene
SITATER
  • takke mig til arbejdernes laster! … Urenslighed, ligesælhed, trællesind, misundelse
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 144–145)
  • den lille lavloftede stue gjorde nesten et hyggelig inntrykk til tross for den urenslighet og uorden som gren imot en
     (Øvre Richter Frich I sølvlandets natt (1937) 72)
  • vannledningen forfalt, og urensligheten nådde hurtig opp til sine tidligere høyder
     (Alf B. Bryn Tinder og banditter 225 1943)
  • drikk og urenslighet forbudt sto det på et stort skilt
     (Dagbladet 02.12.1950/6)
     | om tilgrising med urin og avføring
  • et rykte om urenslighet sprer seg fortere enn skittent vann som blir slengt ut av en bøtte
     (Adelheid Seyfarth Misjonærene LBK 2008)
1.1 
møkk
; skitt
SITATER
  • foreldet
     
    omkring rorboderne er det næsten ufremkommeligt for urenlighed
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 18 1865)
  • foreldet
     
    det fordærvede vand kom af urenligheder i jordbunden
     (Henrik Ibsen En folkefiende 49 1882)
  • sky bort, som en hund, naar den støter paa sin egen urenslighed
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 66 1917)
  • et kvartil fuldt af urenslighed
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 272)
     | jf. kvartel
  • det syke barn [lå] fuldt av saar og lus og holdt paa at raatne op i sin egen urenslighet
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn II 126 1927)
  • han [merket] at han lå i sin egen urenslighet
     (Johan Borgen Lillelord 237 1955)
2 
overført
 det å være urenslig
; uredelighet
; uhederlighet
; ufinhet