Det Norske Akademis Ordbok

unntagelse

unntagelse 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; unntagelsen, unntagelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
unntagelsen
ubestemt form flertall
unntagelser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u´ntag(ə)lsə], [unta:´g(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til unnta (foreldet unntage), avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 unntak
UTTRYKK
med unntagelse av
med unntak av
(alle) uten unntagelse
(alle) uten unntak
  • eenstemmig, det er: ved alles stemmer uden undtagelse
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 477)
  • de er alle uten undtagelse opdragne til at længes efter mere, æn de vet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 148)
gjøre en unntagelse for/med
gjøre et unntak for
  • [borgerne krevde] at der skulde gøres en undtagelse med fægterne og danserinderne [blant dem som skulle utvises av byen]
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 360 1873)
ingen regel uten unntagelse
ingen regel uten unntak
  • jf.
     
    der gives desværre undtagelser fra regelen
     (Henrik Ibsen Samlede verker X 455)
2 
nå sjelden
 unntak
SITATER
  • jeg [er] en undtagelse i dette mørkets land
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 160)
  • danne en undtagelse
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 170 1890)
  • det er nu engang undtagelserne som bestemmer aandslivet i et folk
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 241 1920)
  • [tyskerne] har glemt Goethe, den store undtagelse
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 29)