Det Norske Akademis Ordbok

underhandling

underhandling 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til underhandle, avledet med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
det å underhandle
; samtale for å komme frem til en avtale
; forhandling
SITATER
  • hver en underhandling … skulde brydes af
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 226)
  • underhandlingerne mellem England og Kina angaaende afstaaelsen af Port Hamilton til England
     (Aftenposten 12.03.1886/1/2)
  • [jeg] indleder direkte underhandlinger
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 36 1886)
  • gjennem en af theatrets bestyrere plejedes underhandling om fornyet ansættelse af fru Døvle
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 276)
  • han var av den gamle skole og likte ikke underhandlinger
     (Max Mauser En hai følger båten 119 1939)
  • etter en del underhandlinger frem og tilbake foreslo han at partene møttes ombord på kongeskipet og kom til en ordning
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)