Det Norske Akademis Ordbok

umanerlig

umanerlig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLumanerlig
nøytrum
umanerlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[umane:´rli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av manerlig
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 ikke (eller lite) manerlig, skikkelig
; usømmelig
; upassende
2 
nå sjelden
 klønete
; ubehendig
SITAT
  • [han] leded [hesten] frem efter lang grime saa klodset og umanerligt
     (Hans Aanrud Fortællinger I 64 1923)
3 
nå sjelden, især som forsterkende adverb
 usedvanlig
; voldsom
; forskrekkelig
; forferdelig
SITATER
  • [hun må skaffe dem] trøjerne, de slide saa umaneerligt op
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 561)
  • de høiere ting kjeder godtfolk umanerligt
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 7)
  • nordlændingen med urokkeligt flegma og umanerlig dovenskab
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 50 1865)
  • [hundene satte] sig til at bælje og bære sig saa rent umanerlig
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 260 1903)
  • jeg frøs saa umanerlig derude
     (Dikken Zwilgmeyer Inger-Johanne-bøkerne II 20 1915)
  • pyt – fik han ingenting, saa var det umanerlig hyggelig og koselig at gaa til Kongsgaard uten den kronen ogsaa
     (Dikken Zwilgmeyer Inger-Johanne-bøkerne III 6 1915)
  • han kunde nu ha mistet [seddelboken], da han sprang saa umanerlig
     (Johan Falkberget Bør Børson jr. 61 1920)
  • en umanerlig diger okse
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 60 1926)
  • umanerlig lange pauser
     (Nationen 1937/82/5/4)