Det Norske Akademis Ordbok

ukrenket

ukrenket 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLukrenkede
flertall
ukrenkede
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av perfektum partisipp av krenke
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 ikke krenket, vanhelliget eller forulempet
; uantastet
SITATER
  • Guds ord stod ukrænket til værdens siste time
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 122)
  • står ikke den herliges billede derinde som før i ukrænket skønhed?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 327 1873)
  • holde sin seierstro ukrenket gjennem alle skuffelser
     (Nationen 1937/147/3/1)
2 
ikke krenket
; urørt
; uantastet
SITAT