Det Norske Akademis Ordbok

uhjelpelig

uhjelpelig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLuhjelpelig
nøytrum
uhjelpelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[uje´lp(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av hjelpe; jf. prefikset u- og suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
som ikke kan hjelpes eller avhjelpes
; redningsløs
SITATER
  • hun så mig [Osvald] ligge der hjælpeløs, som et lidet spædebarn, uhjælpelig, fortabt, håbløs
     (Henrik Ibsen Gengangere 160 1881)
  • menneskeheden er uhjælpelig
     (Henrik Ibsen Samlede verker X 537)
  • [hun] rodde sig uhjælpelig langt ud i dybsindigt snak
     (Hans E. Kinck Præsten 289 1905)
  • hun havde noget uhjælpelig lukket
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 85)
  • er de virkelige borgere i slikt uhjælpelig mindretal?
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 161 1920)
  • det legemlige liv var uhjælpelig smittet med ufred
     (Sigrid Undset Korset 438 1922)
  • der var noget saa uhjælpelig latterlig og tarvelig ved denslags ekteskaper
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden II,1 235)
  • [de] innser sin uhjelpelige fallitt
     (Dagbladet 1931/301/3/1)
  • en uhjelpelig gråhet kjennetegnet 9. april, grått, dumt og sørgelig var alt som hendte, fullt av skam
     (Aksel Sandemose Bakom står hin Onde og hoster så smått 92 1976)
     | fra artikkelen «Dansen gjennom skuggeheimen» (1943)
  • jeg [har] hver minste senkning og forhøyning i huet og vet hvor det går an å ta seg fram, og hvor en uhjelpelig løper inn i ei felle
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie 382 1989)
2 
sjelden
 ubehjelpelig
; stakkarslig
SITAT
  • jeg er i mange stykker et uhjælpeligt menneske
     (Bjørnstjerne Bjørnson Gro-tid II 362)