Det Norske Akademis Ordbok

ugjerne

ugjerne 
adverb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av gjerne med prefikset u-
BETYDNING OG BRUK
ikke gjerne
; motvillig
; nødig
SITATER
  • da jeg engang ved at besøge hende [tjenestepiken] midt om natten … fandt en mandsperson i hendes seng, greb jeg ikke ugjerne leiligheden til at bryde med hende
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 231)
  • galilæiske strafsoldater, der kun højst ugerne gik i krigen
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 403 1873)
  • det var, som de ugjerne skilte lag
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 71 1915)
  • miste dig vil jeg ugjerne
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 256 1925)
  • man forlater denne utstilling ugjerne
     (A-magasinet 02.06.1927/7)
  • de så ugjerne på hverandre
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 301 1931)
  • hun [ville] ugjerne … vedkjenne seg det
     (Vigdis Hjorth Et norsk hus 14 2014)