Det Norske Akademis Ordbok

ublandet

ublandet 
adjektiv
BØYNINGublandede
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av perfektum partisipp av blande
BETYDNING OG BRUK
1 
som ikke er blandet med eller tilsatt fremmede elementer
; ren
SITATER
  • Guds vredes-vin … er skjenket ublandet i [djevletilbederens] harmes beger
     (Åp 14,10)
  • [folk] af ublandet norsk æt
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I VI 1904)
  • [arbeiderne] er bare slaver. Fødte slaver. Ublandet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 118)
  • piken … tok enda en slurk vin, ublandet denne gangen
     (Sissel Lange-Nielsen Guds død 218 1989)
2 
om følelse, tilstand e.l.
 uten forbehold
; full
; udelt
SITATER
  • en ublandet god stemning
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 60 1877)
  • skadefryd … er den mest ublandede fryd blandt fryder
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 70 1918)
  • ublandet tilfredshet
     (A.H. Winsnes Det norske Selskab 184 1924)
  • en ublandet glede
     (Nationen 1935/63/3/4)
  • [den «rene» diktningen] bød på en langt intensere, langt mer ublandet nytelse
     (Lorentz Eckhoff En verden 105 1964)
  • det er noe desperat ved henne som virkelig plager meg. En ublandet negativ desperasjon
     (Elin Brodin og Henning Hagerup De dødes språk LBK 2001)