Det Norske Akademis Ordbok

tuktemester

tuktemester 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
annet ledd mester
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, om eldre forhold
 huslærer som lærer opp og oppdrar barn i velstående familier
2 
overført, bibelspråk
 noe(n) som tukter, straffer (til anger, bod, syndserkjennelse)
SITATER
  • loven [er] blitt vår tuktemester til Kristus
     (Gal 3,24; 2011: vår vokter til Kristus)
  • [kjedsommeligheten] skulde være min tugtemester
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 217)
  • denne erkjendelse af verdenslivets meningsløshed, den er en af de stærkeste tugtemestre til Kristum
     (Arne Garborg Trætte Mænd 168 1891)
  • folkets lærere og tugtemestre
     (Ove Arthur Ansteinsson Det røde vælde 96 1912)
  • verden er like haard tugtemester som nogen anden herre
     (Sigrid Undset Korset 483 1922)