Det Norske Akademis Ordbok

tukte

tukte 
verb
BØYNINGtuktet, tuktet, tukting
UTTALE[tu`ktə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt tykta, fra middelnedertysk tuchten; jf. tukt
BETYDNING OG BRUK
1 
oppdra med avstraffelse
SITAT
  • ingen kunde som Ernestine tukte en tøs til accuratesse
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 103 1923)
2 
straffe ved å rise, slå, pryle
SITATER
  • den som sparer sitt ris, hater sin sønn; men den som elsker ham, tukter ham tidlig
     (Ordsp 13,24; 2011: formaner ham sent og tidlig)
  • en tølper tugtes skal
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 12)
  • han skal blive tugtet for den som for anden raahed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 243)
  • overført
     
    den tunge som jeg tugted med
     (Henrik Ibsen Samlede verker V 243)
  • det var med dette sverdet jeg tugtet din sønnesøn, da jeg fandt ham hos datter min
     (Sigrid Undset Husfrue 407 1921)
  • aldrig har jeg tugtet Eirik urimelig haardt
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 169 1925)
  • [han måtte] lære Eirik gode seder og tugte usederne ut av ham
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 192 1925)
  • jeg skal tukte dig fordi du gaar og lurer!
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 129 1915)
  • [tungen] er ikke den rette gjenstand til å tukte mobben. Pryl, knyttnever og vold er det som skal til
     (Jens Bjørneboe Jonas 247 1955)
  • jf.
     
    det tjafsete håret som … ikke ville la seg tukte av permanenten
     (Unni Lindell Måneorkesteret 271 1998)
3 
mest bibelspråk
 straffe, refse (en synder) med motgang, prøvelser e.l.
SITATER
  • Herre, straff mig ikke i din vrede og tukt mig ikke i din harme!
     (Sal 6,2; 2011: straff meg ikke)
  • din ondskap tukter dig [Israel]
     (Jer 2,19; 2011: din egen ondskap straffer deg)
  • den Herren elsker, den tukter han
     (Hebr 12,6; 2011: viser han til rette)
  • alle dem jeg [Gud] elsker, dem revser og tugter jeg
     (Åp 3,19; 2011: refser og irettesetter)
  • skjebnen min broder tugter
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 60)
  • er vi ved skræk ej tugtede?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 133)
4 
tvinge ved overtalelse
SITAT
  • presten gjorde særskilt reise for at tugte hende til bekjendelse
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 14 1915)
5 
slå (i kamp eller konkurranse)
; banke
; kjempe imot
SITATER
  • du [danske bror] tugted tydskens hær i dyst, du jog ham hjem mod sør
     (Henrik Ibsen Samlede verker XIV 229)
  • [hesten] hadde tugtet bjørnen før
     (Sigrid Undset Kransen 20 1920)
  • der fandtes ikke hingst som kunde tugte [hesten]
     (Sigrid Undset Husfrue 10 1921)
6 
refleksivt
 
tukte seg
 ved selvbeherskelse oppdra, tvinge seg selv
SITATER
  • aa, hvis hun kunde tugte sig selv til at være god og snil imod ham
     (Amalie Skram Samlede Værker II 634)
  • [han] tuktet sig til en god opførsel
     (Gabriel Scott Sommeren 84 1941)
7 
ved avholdenhet, selvbeherskelse e.l. betvinge, temme (egen kropp, lidenskap, egne tanker)
 | jf. speke
SITATER
  • de tugtede, rensede drifters kys
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 95 1917)
  • han tugtet sig ved at foreholde sig netop den rene godhed, den kvindelige tilbekeholdenhed og ærbarhed, som jomfru Thorborg selv saa smukt bar til skue
     (Bernt Lie Mot Overmagt 209 1907)
  • kroppen trængte tugtes og læres til lydighet
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn II 132 1927)
  • tankene kunde han ikke tukte
     (Gabriel Scott Sommeren 84 1941)
8 
drive
; tvinge
SITATER
  • nøden tugtet ham til at tigge sin tidligere mæcen om at skaffe ham et erhverv
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 153 1915)
  • det vil tukte folk til at dyrke sin jord
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 98 1917)
9 
om steinhugger
 hugge, tilhugge (stein) med meisel