trolig
adjektiv
UTTALE[tro:`li]
BETYDNING OG BRUK
1
som adverb, foreldet eller arkaiserende
trofast
; uten å svikte
| jf. troligen
SITATER
-
i syv år tør jeg sige at jeg trolig holdt, hvad jeg havde lovet
-
vi to har trolig arbejdet os frem sammen
-
folk bar trolig frem det som blev sagt| omhyggelig
-
vore hunde delte trolig tilværelsens glæde med os
-
det skylder vi alle dem som trolig holdt rent sitt hjem
2
som adverb, foreldet
vedholdende
; uten å gi seg
; standhaftig
SITATER
-
det meget, endeel havde lidt, fordi de bekjendte Herrens navn og sørgede trolig for sine medmenneskers salighed, og bleve derfor spottede, forfulgte og haardelig ja grusomt piint
-
da verket nu var helliget med bøn, mured hver en kæmpe trolig
-
[han] læste, kjæmpede trolig forat samle mening
-
denne dybe foragt for folket, som arbeider, den bevarede de [latinskoleguttene] troligt
-
embedsmændene deroppe [i Finnmark] holder af finnerne og fortæller trolig om dem| stadig
3
som man kan tro
; sannsynlig
| motsatt utrolig
SITATER
-
begge dele er lige trolige
-
kan det være troligt at stranden dengang var så nøgen som nu?
-
Den anden gladiator: «Måske det nattevagten var, som gik at løses af.» – Lentulus: «Vel troligt.»
4
som adverb
sannsynligvis
; antagelig
; formodentlig
SITATER
-
en grosserer inde i byen, trolig en av dem, som ikke hadde tapt penger paa Arnt
-
[reinene] skrapte sine horn mot trærnes stammer, trolig fordi de ventet regn