triplikat
substantiv
BØYNINGet / en; triplikatet / triplikaten, triplikater 
genus
nøytrum / maskulinum
ubestemt artikkel
et / en
bestemt form entall
triplikatet / triplikaten
ubestemt form flertall
triplikater
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[triplika:´t]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
jus, handel
tredje avskrift