Det Norske Akademis Ordbok

trette

Likt stavede oppslagsord
trette 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLtrettet, trettet, tretting
preteritum
trettet
perfektum partisipp
trettet
verbalsubstantiv
tretting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tre`t:ə]Uttale-veiledning
VARIANTtrøtte
ETYMOLOGI
dansk form trætte, av gammeldansk thrættæ, thrætæ, avledet av thrææt; se trett; tilsvarer norrønt þreyta; se trøyte; se også trettende
BETYDNING OG BRUK
1 
gjøre trett, sliten
; ta på kreftene til
SITATER
  • [han] hvis øie altid vaager, og hvis haand aldrig trættes
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 498)
  • det trættet saa at snakke
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 106 1919)
  • et mentalt arbeid som heldigvis tretter ham fysisk også
     (Kari Bøge Komponisten LBK 2008)
UTTRYKK
trette ut
gjøre utmattet, utslitt
  • De tror, De skal trætte mig ud
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 356)
  • jf.
     
    trætte taalmodigheden ud af et øre, det har musikalske fordringer
     (Arne Garborg Trætte Mænd 22 1891)
  • Meri måtte ikke trette ut mora til Frost med hvert eneste [spørsmål]
     (Bente Pedersen Ved hjertets ildsted LBK 2001)
2 
gjøre trett, lei
; kjede
SITATER
  • eders talemåder trætter mig
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 370 1873)
  • ved disse kvinder er noget saa ideligt overhængende, seigt, der tirrer, trætter
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 124)
  • jeg skal ikke trette dere med altfor mange deskriptive passasjer
     (Elin Brodin og Henning Hagerup De dødes språk LBK 2001)