rettstrette substantiv MODERAT BOKMÅLen genus maskulinum (femininum) ubestemt artikkel en FULL BOKMÅLSNORM ETYMOLOGI annet ledd trette BETYDNING OG BRUK rettsstrid ; rettssak SITATER jeg fører en retstrætte med et ondt og gærrigt menneske (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 301 1873) raadsmænd fra Hovedø som hun laa i rettstrætte med (Sigrid Undset Kransen 186 1920) | jf. rådsmann