Det Norske Akademis Ordbok

trefning

trefning 
substantiv
BØYNINGen; trefningen, trefninger
UTTALE[tre`fniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til treffe, avledet med suffikset -ning; muligens etter tysk Treffen
BETYDNING OG BRUK
1 
(mindre, kortvarig) militært sammenstøt
; fektning
SITATER
  • see generalen efter første træfning … drømmer sig en Bonaparte
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 34)
  • har du ikke været den lykkelige i alle træfninger?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 159 1873)
  • flere av … MTB-ene [motortorpedobåtene] er involvert i trefninger med tyskerne
     (Trond Kristiansen Fjordkrigen LBK 2006)
1.1 
sammenstøt mellom fiender, (menings)motstandere
; (kort) ordstrid, feide
2 
militærvesen, om eldre forhold
 (større) troppestyrke
; slagenhet
; slaglinje