Det Norske Akademis Ordbok

tosk

tosk 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; tosken, tosker
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
tosken
ubestemt form flertall
tosker
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tåsk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt þoskr; samme ord som torsk
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
 torsk
SITATER
  • der [i Bergen] er baade klipfisk og rundfisk og rødskjær og titling og hollenderfisk og sartfisk og mange slags fisk … som alt er tosk
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 135)
  • lyr, tosk, aal og bleger
     (Gabriel Scott Jernbyrden (1919) 9 1919)
ofte brukt som skjellsord
 (svært) dum person
; idiot
; dust
SITATER
  • [ordgåten] har jeg forgjeves brudt mit hoved med at opløse, hvortil den væsentlige grund er den, at jeg er en tosk
  • de tosker mig fordømme
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 292)
  • den [uniformen] var svensk den du – tosken!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,4 113)
  • [han] kaldte sig selv den største tosk, som deres fælles fødeby nogensinde havde udskibet
  • for en tosk hun havde været
     (Amalie Skram Samlede Værker II 441)
  • efter denne dukkert maatte Theodor være en tosk om han vedblev at sende foræringer
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 11 1915)
  • jeg kan staa som en tosk likeoverfor de almindeligste ting
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 52)
  • det er deg hun elsker, din tosk
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch LBK 1996)
  • en så stor tosk var han altså at han i et halvtårs tid bare hadde subbet videre med sitt overmot og sine sterke følelser
     (Ketil Bjørnstad Drømmen om havet 195 1996)
  • jeg slo ham ned på lokalet ei påske for noen år siden, på grunn av det med pengene, og fordi han er en tosk
     (Erlend Loe Giæver og Iunker 88 2022)
     | jf. lokale