tokke
verb
MODERAT BOKMÅLtokket, tokket, tokking 
preteritum
tokket
perfektum partisipp
tokket
verbalsubstantiv
tokking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[to`k:ə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
dialektalt eller arkaiserende
skyve (i en bestemt retning)
; flytte
SITATER
-
jeg kan ikke tukke frem sess til dig, for her findes ikke krak
-
Danil maatte tokke beinene sine for at gi plads
2
refleksivt
tokke seg
,
tokkes
dialektalt eller arkaiserende
flytte seg
SITATER
-
de taakkede sig bort til muren
-
hun [Borgund kirke] tukkes ei fra sin stett
-
en maa tukke sig unna
-
de bad ham tukke sig unna, han som kom ubeden
-
han tukket sig unna og gav hende plads
-
de har sittet og tokket sig tett inn til hverandre
-
han tukker sig litet grand
-
først tukket hunbeveren sig inn i gangen mot ura