Det Norske Akademis Ordbok

tingstut

tingstut 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
dansk form tingstud; annet ledd omtolkning av stud ('person som yter) støtte, hjelp' etter påvirkning av stud i betydningen 'grov, ubehøvlet person'; jf. stut
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, nedsettende
 person, advokat som bruker tvilsomme midler for å oppnå fordeler
 | jf. lovtrekker, vinkelskriver
SITATER
  • byen [hadde] havt to sagførere, ret to thingstude af den gamle skole
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 503)
  • thingstud, som brød lov og ret
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 327)
  • disse ægte thingstude vare næsten altid danske, oftest ram-jyder, med den saakaldte kudske-examen og ridefoged-begreber om, hvorledes bonden skulde behandles
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 173)
     | jf. kuskeeksamen, ramjyde, ridefogd
2 
foreldet, nedsettende
 holdningsløs tingmann
SITAT
  • [urvelgerne] stemmer for aa faa den lydige mand de vil ha paa tinget; men selve tingstuten som kaares, han er den foragtelige, for han er bare stemmekvægets rautende mule
     (Jacob Hilditch Unge aar 147 1921)