tindren
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ti`ndr(ə)n]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til tindre
BETYDNING OG BRUK
litterært
tindring
; tinder
SITATER
-
øjnene ejede en undertrykt haanlig tindren
-
der var også noget i hendes øiehår, – et smil, – måske blot en tindren