Det Norske Akademis Ordbok

tilta

tilta 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLtiltagning
verbalsubstantiv
tiltagning
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
trolig dansk form tiltage, av gammeldansk tiltage, jf. til og ta
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
vokse
; øke
1.1 
i adjektivisk presens partisipp
 som blir tydeligere
; som vokser i omfang
1.2 
sjelden
 gjøre fremskritt
; gå fremover
2 
ta (noe) med makt
2.1 
med refleksivt indirekte objekt
 uberettiget bemektige, tilegne seg
; tilrive seg
2.2 
i adjektivisk perfektum partisipp
vokse
; øke
 | motsatt avta
SITATER
  • faderens mishandling av moderen tiltok med årene
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 353)
  • hvis feberen tiltok, så temperaturen nogen gang kom over 39° måtte [legen] kalles
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 280)
  • nutildags, da oplysningen er tiltagen
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 239)
  • larmen af de tusinder aaretoller tiltog
     (Jonas Lie Gaa paa! 33 1882)
  • nordenvinden tiltog og ulte i peispiben
     (Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 123 1908)
  • jo nærmere vi kom den dag, da vi kunde optages i kredsen, desto mere tiltog trylleglansen
  • jo mere [kroppen] tiltar i volumen, des mere udviskes dens plastiske og letfattelige linjer
     (Nils Kjær Det lykkelige valg 35 1913)
  • [vi] havde den glæde at se [hundene] trives og tiltage i vegt
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 163 1903)
  • sollyset tiltar i styrke og etser bort himmelens blå
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
  • farens misantropi tiltok i styrke etter krigen
     (Peter Serck De andres rom 88 2004)
  • jo mer puristisk seter-språk man la til grunn for hovednormen i et språk, desto svakere ville det stå når presset tiltok
     (Nils Johan Ringdal Georg Valentin von Munthe af Morgenstiernes forunderlige liv og reiser 590 2008)
1.1 
i adjektivisk presens partisipp
 
tiltagende
 som blir tydeligere
; som vokser i omfang
EKSEMPEL
  • tiltagende måne
SITATER
1.2 
sjelden
 gjøre fremskritt
; gå fremover
SITAT
  • bittelille Leopoldine hun tiltok da ogsaa raskt i hækling
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 148 1917)
ta (noe) med makt
2.1 
med refleksivt indirekte objekt
 
tilta seg
 uberettiget bemektige, tilegne seg
; tilrive seg
 | jf. usurpere
SITATER
2.2 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
tiltatt
EKSEMPEL
  • en tiltatt myndighet
SITAT
  • komparenten [var] nødsaget til at begive sig fra retten og klage over mr. Monsens selv tiltagne myndighed
     (Paul Holmsen Kristiania politis historie 75 1884)