tilstelning
substantiv
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til tilstelle og stelle til, avledet med suffikset -ning; i denne
betydningen etter svensk tillstälning
BETYDNING OG BRUK
1
det å tilstelle(s)
; ordning, arrangering (av noe)
SITAT
-
det var det store og frie, af menneskelig tilstelning uberørte i naturen, som nu [i tidligromantikken] greb og tiltrak sig sindet(Nyt Tidsskrift. Ny række 1894/763 Immanuel Ross)
1.1
(omstendelig) forberedelse (til noe)
; anstalt(er)
; dikkedarer
SITAT
-
[han la seg] med skræppen under hovedet, men uden nogensomhelst tilstelling forresten
1.2
noe som er arrangert, brakt i stand, særlig for å vill-lede
eller narre (noen)
; arrangert påfunn, foranstaltning e.l.
SITATER
-
det hele [trikset med spøkelset] var en tilstælling
-
hun kom til ved falske bud og tilstelninger at gjøre noget for præstens, som hun siden blev dygtig skamfuld ved
2
(festlig, selskapelig, kunstnerisk) arrangement, sammenkomst
e.l.
SITATER
-
festlige tilstelninger
-
[det var] ikke hendes vis at sætte et fornøjet ansigt op, naar der var tale om tilstelninger eller indbydelser
-
tilstelling og juletræ for skoleungdommen
-
[en] stor tilstelning| om bryllup
-
den første musikalske tilstelling i «Vi Kan»-utstillingens kongresshall(Nationen 1938/116/3/5)
-
elevene hadde skrytt av tilstelningen, han burde gå dit en kveld
2.1
tiltak
; virksomhet
SITATER
-
kvinneforeninger og lignende indremisjonske tilstelninger
-
basarer og tilstellinger i veldedige øiemed