Det Norske Akademis Ordbok

tilje

tilje 
substantiv
BØYNINGen; tiljen, tiljer
UTTALE[ti`ljə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt þilja
BETYDNING OG BRUK
1 
bord, planke i gulv eller vegg
 | jf. gulvtilje, bordtilje
SITATER
  • paa glatte tilier
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 164)
  • midt paa gulvets tilje
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 132)
  • en gang, som knirkede og gav svigt i hver en tillie
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 67 1858)
  • Hårfagers hærklædte rækker fylder og dækker tofternes tiljer
     (Henrik Ibsen Digte 197 1875)
  • der svevet den lykkelige sydpolsfarer [Roald Amundsen] over tiljerne med en ung junonisk frue
     (Øvre Richter Frich De knyttede næver 52 1911)
1.1 
poetisk
 gulv
SITATER
2 
bord eller (sammenspikret) plate til å trå på i bunnen av mindre båt
 | jf. tilfar
SITATER
2.1 
tofte
SITATER