tilfreds
adjektiv
MODERAT BOKMÅLtilfreds, tilfredse 
nøytrum
tilfreds
flertall
tilfredse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tilfre´ts]
BETYDNING OG BRUK
1
som er glad for eller har avfunnet seg med noe, og som
ikke forlanger, venter eller ønsker mer
; fornøyd
EKSEMPLER
-
treneren var tilfreds med lagets prestasjoner
-
være tilfreds med resultatet
-
tilfredse kunder
-
en blid og tilfreds natur
SITATER
-
de ikke musikalske abonnenter – og af dem er der ogsaa her i Leipzig mange – vare saare tilfredse
-
være tilfreds med sin lodd
-
jeg er tilfreds med livet mitt. Jeg har funnet fred(Erika Fatland Høyt 387 2020)
UTTRYKK
stille tilfreds
oppfylle, fyllestgjøre (noens) krav, ønske, forventning
e.l.
-
er din Aurelia dig ikke nok, – formår hun ej, din sjæl tilfreds at stille
gi/slå seg tilfreds
falle til ro etter misnøye, uenighet e.l.
-
Mads Moen, slår han sig tilfreds?
jeg var tilfreds
litterært, brukt i hypotetisk uttrykk
med tilknyttet leddsetning
jeg skulle ønske, like
; jeg håper
-
én var tilfreds, det aldrigen var dødt
-
jeg var tilfreds, jeg selv blev kørt ud i den svarte kiste!
2
som vitner om, gir uttrykk for fornøydhet
EKSEMPEL
-
han svarte med et tilfreds nikk
SITATER
-
hans smiil er venligt og hans blik tilfreds
-
hans muntre, tilfredse stemme(Amalie Skram Samlede Værker II 571)
-
hun nikka til oss med et tilfreds uttrykk i ansiktet. – Jaha! Kunne vel tenke meg det!