Det Norske Akademis Ordbok

tære

tære 
verb
BØYNINGtæret / tærte, tæret / tært, tæring
UTTALE[tæ:`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt tæra 'gi ut, bruke opp; la få; traktere', fra middelnedertysk tēren 'fortære, forbruke': se også tæring
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 sette til livs som føde
; fortære
; spise
SITAT
  • hos mig skal I finde baade huusrum og bryllupskost, saameget I vil tære
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 148)
2 
bruke opp
; forbruke
UTTRYKK
tære på
forbruke
; få til å svinne eller ødelegges
; svekke, avkrefte
; slite på
  • strabasene hadde tydelig tæret på ham
  • solen tæret på snøen
  • syren tærer på tennenes emalje
  • har vi [Judas menn] vel tæret på kongens gods …?
     (2 Sam 19,42; 2011: latt kongen forsørge oss)
  • de har tabt sin egen tro – og tærer på min
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 339)
  • faar de ikke ordentlig avhændet sine værdier saa indser jeg ikke at de faar nogen ting at tære paa fremover
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 146 1915)
  • slige drøie afstraffelser skulde synes at maatte tære paa ethvert normalt individs fedt
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 208 1903)
  • oppvask-vannet tærte på hennes hender
     (Agnar Mykle Lasso rundt fru Luna 102 1954)
  • saken [dvs. utgivelse av programbladet Hallo! Hallo! el. ev. alternativer] tæret på kringkastingens forhold til pressen i sin alminnelighet
     (Hans Fredrik Dahl Hallo – Hallo! 335 1975)
  • den gamle adelen [holdt] til i de gamle paleene, tærte på formuen, danset menuett og ergret seg over tidens forfall
     (Toril Brekke Bergskatt 126 2004)
tære opp
forbruke
; bruke opp
 | jf. opptære
en tærende stand
stand, gruppe som kun tærer, forbruker (og ikke nærer, produserer)
; tærestand
  • folket blev ligeoverfor [dikterne] kun en tærende stand, tilhørere, ikke medarbeidere
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 132)
3 
få til å svinne inn eller ødelegges ved oppløsning, forvitring, kjemisk reaksjon e.l.
SITAT
  • samle eder [dere troende] ikke skatter på jorden, hvor møll og rust tærer
     (Matt 6,19; 2011: hvor møll og mark ødelegger)
UTTRYKK
tære vekk
 | tære bort
få til å forsvinne ved oppløsning, smelting, kjemisk reaksjon e.l.
; avkrefte
; få til å visne bort
 | jf. borttære, vekktært
  • isfoden [var] tæret væk
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 474 1903)
  • både menneskelige og materielle krefter tæres vekk under en hård og langvarig påkjenning
     (Morgenbladet 1942/112/2/1)
4 
(langsomt, umerkelig) avkrefte, svekke
; slite på
 | jf. uttære, hentære
EKSEMPLER
  • sjøluften tærer
  • han tæres av lengsel
  • engstelsen for sønnen tæret (på) henne
SITATER
  • årene gnager og tærer
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 238)
  • hun bar på en tærende syge
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 204 1923)
     | jf. tæring
  • [man] tæres af tørst efter at suge alt i sig
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 468 1897)
  • [hun] ligger tilsengs som sædvanligt, hoster og tæres væk
     (Henrik Ibsen De unges forbund 49 1874)
5 
i adjektivisk presens partisipp
 
tærende
SITATER