Det Norske Akademis Ordbok

svermeri

svermeri 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; svermeriet, svermerier
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
svermeriet
ubestemt form flertall
svermerier
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sværməri:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av sverme med suffikset -eri; jf. tysk Schwärmerei
BETYDNING OG BRUK
det å sverme (for noe(n))
; lidenskapelig (og livsfjern) begeistring
 | jf. drømmeri, forelskelse
EKSEMPEL
  • religiøst svermeri
SITATER
  • [hans lidelse] lot hennes følelse stige til sværmeri
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 327)
  • hun faldt i et saa dødeligt sværmeri for Peter Kjelsberg
     (Jonas Lie Faste Forland 32 1899)
  • spøkefullt
     
    [hun hadde] fra sin moder arvet et sværmeri for at knibe paa smørret
     (Alexander L. Kielland Fortuna 314 1884)
  • det krævede lidt sving og sværmeri
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 136 1916)
  • længe før jeg kom, havde jeg sysselsat dem – været deres sværmeri
     (Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 30 1908)
     | det de svermet for
  • ved italiensk politik er der intet taaket sværmeri
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 75 1920)
  • det tyske svermeriet for nordboere kan somme tider stige ganske voldsomt
     (Jens Bjørneboe Før hanen galer 18 1952)
  • jeg ønska å gi vårt svermeri en tyngde
     (Dag Solstad Roman 1987 181 1987)
  • hun hadde hatt sine svermerier, avstandskjærlighet, som svei
     (Dag Solstad Krig 1940 92 1978)
  • revolusjonært svermeri
     (Harald Skjønsberg På parti med Stalin? LBK 1990)
  • svermeriene for purunge kvinner
     (Jan Kjærstad Oppdageren LBK 1999)