Det Norske Akademis Ordbok

forelskelse

forelskelse 
substantiv
BØYNINGen; forelskelsen, forelskelser
UTTALE[fåre´lsk(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til forelske, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være forelsket
EKSEMPLER
  • den første forelskelsen
  • deres forelskelse er tydelig for alle
  • ulykkelig forelskelse
SITATER
  • unge folks forelskelse blir malt så stærk
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 97 1873)
  • Bondesens første hæftige forelskelse begyndte at tabe sig lidt
     (Knut Hamsun Redaktør Lynge 150 1893)
  • han kjendte mere og mere forelskelse i sig
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 14 1917)
  • det fører visst ikke ofte til noget godt at den første forelskelse omsættes i forlovelse og giftermaal
     (Knut Hamsun Ringen sluttet I 103 1936)
  • første gang han merket det, kjente det, begjæret, forelskelsen, var på middelskolen
     (Lars Saabye Christensen Blodets bånd LBK 1985)
  • Preben pleide å gå rundt i en tilstand av konstant forelskelse
     (Atle Næss Opp fra det absolutte nullpunkt LBK 1985)
  • forelskelsen i Anja [var] helt klart … mye mindre enn i Irene
     (Tore Renberg Kompani Orheim LBK 2005)
  • man kan ikke legge ned hele prosjektet bare fordi den første forelskelsen går over
     (Monica Isakstuen Vær snill med dyrene 37 2016)
2 
person som man er forelsket i
EKSEMPEL
  • hun var hans store forelskelse i livet
SITAT
  • Katrine var ikke min første kjæreste, og hun var ikke min største forelskelse
     (Tore Renberg Mannen som elsket Yngve LBK 2003)