svermer
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; svermeren, svermere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
svermeren
ubestemt form flertall
svermere
UTTALE[svæ`rmər]
BETYDNING OG BRUK
1
zoologi
fellesbetegnelse for sommerfugler i flere familier
| jf. bloddråpesvermer, tussmørkesvermer
2
sprutende ildhjul (i fyrverkeri)
SITATER
-
knald af sværmere
-
sværmere knalder
-
blaa og røde sværmere gled blidelig op bagefter og sluknede med et sagte suk
3
person tilbøyelig til svermeri
; drømmer
; fantast
SITATER
-
det er ungdom og tydske sværmere og tydske brushoveder(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 91)
-
en platonisk sværmer
-
bondeagtige sværmere og fanatikere
-
en religiøs sværmer af ferraramunkens mørke sekt
-
han havde en stor gnist i sit hjerte. Han var altsaa en sværmer den ældgamle mand
-
en livsfjern dikter og svermer som lot virkeligheten fare og løp efter en drøm i stedet
-
de kaller os sværmere, godfjottinger, sentimentale idealister, fordi vi kanskje har litt tro på det gode også hos motstandere
-
jeg så på ml-erne som villedete svermere fullstendig uten bakkekontakt
-
et av disse gale menneskene som snakket tullball i parken hver søndag. En religiøs svermer. En politisk fantast(Jan Kjærstad Kongen av Europa LBK 2005)