Det Norske Akademis Ordbok

stø

Likt stavede oppslagsord
stø 
substantiv
BØYNINGet; støet, stø eller støer▵
UTTALE[stø:]Uttale-veiledning
VARIANTERstøe (skjult stød)
ETYMOLOGI
av norrønt (femininum) stoð 'støtte(stav), stolpe; hjelp', muligens til dels påvirket av norrønt styðja; se stø (verb)
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt, især som sisteledd i sammensetninger
 noe man kan lene, støtte seg til e.l.
; støtte
 | jf. ryggstø, armstø
SITATER
  • hun vaklede, som søgte hun stød
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 119)
  • knærne skalv under hende, hun tok i sengen efter støde
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 158 1923)
  • føtterne fandt ikke støe
     (Ingeborg Refling Hagen Brudgommen 28 1927)
  • det var som om hun hadde fått et stød under pukkelen
     (Barbra Ring Eldjarstad 31 1931)
UTTRYKK
ta stø
ta feste, tak (for støtte)
  • [barnets hånd] holt fast om hans hoved, foden tog stød i bæltet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 25 1870)
1.1 
overført
 moralsk, åndelig støtte
 | jf. ryggstø
2 
dialektalt
 nederste lag, underlag i stabel, kornstål e.l.
 | jf. brødstø
SITAT
  • [hun skulle] kommet bort paa laaven og hjulpet ham med at lægge støe
     (Hans Aanrud Fortællinger III 32 1923)