Det Norske Akademis Ordbok

strunk

Likt stavede oppslagsord
strunk 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLstrunkt
nøytrum
strunkt
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stroŋk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til strunk (substantiv); jf. dansk strunk 'rank, stiv' og gammelsvensk strunker
BETYDNING OG BRUK
1 
særlig om person
 rett og rank
; stram og kneisende
SITATER
  • damen stryger strunk forbi
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 80)
  • bruden gaar stiv og strunk som en automat mellem de øvrige
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 228)
  • en ungersvend saa strunk og stolt
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 301)
  • strunk og rolig gik [den dømte] fra skranken hen og satte sig
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 280 1916)
  • der sidder troldfuglen stram og strunk med brusende fjær
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 372)
  • [kroppen] maa daglig fyldes med kraft fra jorden for at kunne holde sig strunk
     (Gabriel Scott Kilden 10 1918)
     | holde seg i form
  • [snømannen] Bustebartepinn … stod stiv og strunk like utenfor vinduet
     (Alf Prøysen Den grønne votten 21 1964)
  • oldingen [rettet] seg opp og satt like strunk og stenkald som før
     (Axel Jensen Ikaros 89 1957)
  • den strunke kollegaen klapper åsså
     (Espen Haavardsholm Boka om Kalle og Reinert 111 1978)
  • en strunk søyle
     (Stig Sæterbakken Sauermugg 115 1999)
  • jeg gikk stiv og strunk omkring i Lillehammers gater
     (Dag Solstad Roman 1987 376 1987)
  • [han] var strunk og fin
     (Kyrre Andreassen For øvrig mener jeg at Karthago bør ødelegges 171 2016)
2 
om plante eller plantedel
 rett, rank i veksten
SITATER
  • der kneise ingen blomme tør paa stengel strunk og strank
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 189)
  • arkader af marehalm, som staar strunke mellem rullesten
     (Vilhelm Krag Sange fra min ø 6 1918)
  • kastanjernes strunke blomster-kærter
     (Hans E. Kinck Sus 132 1896)