Det Norske Akademis Ordbok

streben

streben 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; strebenen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
strebenen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stre:`b(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til strebe
BETYDNING OG BRUK
litterært
 det å strebe
; bestrebelse
; higen
SITATER
  • et værdigt maal for vor stræben
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 287)
  • en mislykket stræben efter at være grej og folkelig
     (Dagbladet 1894/91/1/6 Nils Kjær)
  • man maa da ialfald respektere hans streben
     (Peter Egge Lænken 93 1908)
  • streben etter lykke
     (Ketil Bjørnstad Fall 105 1999)
  • en side ved den gotiske arkitekturen er streben etter å bygge høyt og bruke linjer som peker oppover
     (Øystein Ekroll og Morten Stige Kirker i Norge. Middelalder i stein 27 2000)
  • din febrilske streben etter forståelse
     (Jostein Gaarder Slottet i Pyreneene LBK 2008)