Det Norske Akademis Ordbok

stolthet

stolthet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; stoltheten
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
stoltheten
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av stolt med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være stolt
; sterk, triumferende bevissthet om egen rang, betydning, innsats eller dyktighet
SITATER
  • han handler i stoltheds overmod
     (Ordsp 21,24 eldre oversettelse; 2011: hovmodig og frekt turer han fram)
  • for at kunne leve må jeg bevare min stolthed
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 156 1874)
  • hvad deres stolthet aldri hadde kunnet tilkjenne den foraktede kremmerby [Firenze], det gav de mektige til «biskopen og den hellige jomfru»
     (Asta Graah Bolander Siena 7 1930)
  • i forgårs var han full av begeistret stolthet over sin idé
     (Peter Bendow Med egen inngang 42 1933)
  • ahnernes stolthed, som ethvert for nationalitet kjæmpende folk maa have
     (Francis Bull et al. Norsk litteraturhistorie IV 478 Bjørnstjerne Bjørnson 1937)
  • han [var] helt andpusten av bare stolthet
     (Anne-Cath. Vestly Ole Aleksander Filibom-bom-bom 59 1953)
  • jeg ser hans stolthet og hans kjærlighet og hans angst
     (Agnar Mykle Mannen fra Atlantis 21)
  • de fortalte med dårlig skjult stolthet at de hadde vært på fylla med Gary Holton
     (Morten Jørgensen Sennepslegionen 240 1987)
  • jeg ville dyrke min samiske stolthet og være et positivt forbilde for dagens unge samer (og ikke-samer). Stolthet er det eneste som trumfer skammen
     (Ella Marie Hætta Isaksen og Randi Helene Svendsen Derfor må du vite at jeg er same 10 2021)
1.1 
ære
; heder
UTTRYKK
sette sin stolthet i
sette sin ære i
  • forlagte højheder, som sætter sin stolthed i, plebejerpletter at holde væk fra stammens skjold
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 120)
  • eierne sætter sin stolthed i at have disse magasiner smukke
     (Carl Bock Hoved-jægerne paa Borneo 258 1883)
2 
noe man er stolt av
EKSEMPEL
  • museets stolthet
SITATER
  • vor stolthed, vort trefarvte flag
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 90)
  • du, Julian, du vor stolthed, vort lys, vort håb
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 101 1873)
  • han var hendes stolthed, hendes fremtidshaab
     (Rudolf Muus I Tigerstaden 30 1900)
  • [bokseren] var Amerikas stolthet. Nu var stoltheten blit saloonvert
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 9 1914)
  • [«Conte di Savoia»] er den italienske flåtes stolthet
     (Dagbladet 1933/96/4/3)
  • den store plædbylten med alt yttertøiet mitt [var] stjålet, og min stolthet, den fryd-blå vårkåpen, med
     (Bokken Lasson Livet og lykken 54 1940)
  • huset var ferdig i 1832 og blev en av byens severdigheter og stoltheter
     (Norsk Biografisk Leksikon XI 44 1952)
  • Dagningen hadde skaffa seg en surmaga jypling til å skrive om Lillehammers stolthets bedrifter
     (Dag Solstad Roman 1987 56 1987)
  • husets rødvin, vertens iskjølte stolthet
     (Per Qvale Orvil 164 2020)