Det Norske Akademis Ordbok

smug

Likt stavede oppslagsord
smug 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; smuget, smug
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
smuget
ubestemt form flertall
smug
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[smu:g]Uttale-veiledning
VARIANTERsmau (skjult smaug)
ETYMOLOGI
til smyge
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt
 trang åpning til å smette igjennom
SITAT
  • overført
     
    [han] staar raadløs, vet ei smug og smætte
     (Hans E. Kinck Driftekaren 119 1908)
     | jf. smette
2 
trang gate, gjennomgang
SITATER
  • et smug
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 482)
  • smale smug
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 346)
  • solløse smug
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 45)
  • [han] drev opover smugget og gik ind i en sjappe, som havde udskænkning av øl og brændevin
     (Peter Egge Trøndere 64 1898)
  • hun drog sig opover det stejle smuget
     (Amalie Skram Samlede Værker II 518)
  • han sank overende paa en liden bænk inderst i et mørkt smau
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 289 1900)
  • [huset] vendte til Tværsmuget, – et mørkt, trangt smau
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 32 1916)
  • op fra gaarder, ned fra smauer kom folk aulende og kravlende
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 160 1916)
  • han kommer i trav ned gjennem smauget
     (Gabriel Scott Kilden 94 1918)
  • nordhellingen … er uryddig, stupbratt og med korpsvarte smøg ved foten
     (Carl Vestaberg Rev 24 1929)
  • han drar meg inn i et smug. Det er ingen mennesker å se
     (Ari Behn Bakgård 316 2003)
  • jeg fortsatte gjennom noen trange smug som ikke hadde noe navn
     (Gaute Heivoll Før jeg brenner ned 34 2010)
UTTRYKK
smitt og smug/smau
se smitt