Det Norske Akademis Ordbok

slukne

slukne 
verb
MODERAT BOKMÅLsluknet, sluknet, slukning
preteritum
sluknet
perfektum partisipp
sluknet
verbalsubstantiv
slukning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[slo`knə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet (inkoativ) av slukke, jf. også formen slokne
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
om lys, flamme, ild e.l.
 slutte å brenne eller lyse
; gå ut
; slukkes
1.1 
overført, muntlig
 sovne
2 
litterært, om naturlig lyskilde
 blekne
; svinne
3 
overført
 forsvinne
; bli borte
3.1 
om person, sinn
 miste livskraft, livsmot
; bli nedstemt, apatisk
3.2 
om menneske
 dø
1 
om lys, flamme, ild e.l.
 slutte å brenne eller lyse
; gå ut
; slukkes
SITATER
  • en sluknende lampe
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 330)
  • [jeg vil] arbejde – til lyset slukner
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 95 1872)
  • [en fakkel] tændtes og slukned i samme stund
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 489 1873)
  • puste til den sluknende ild
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 129 1882)
  • overført
     
    hun saa, hans ansigt slukned
     (Peter Egge Hjærtet 194 1907)
  • strømmen gikk, nyttårspynten sluknet
     (Vigdis Hjorth Snakk til meg LBK 2010)
1.1 
overført, muntlig
 sovne
SITATER
  • jeg sluknet omtrent før hodet nådde puta
     (Thomas Lundbo Synkere og svevere 186 2010)
  • [de tok et] kveldsbad etter at Sofie hadde sluknet
     (Helene Uri Hålke 168 2016)
2 
litterært, om naturlig lyskilde
 blekne
; svinne
SITATER
  • verdnenes soler var sluknet
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 294)
  • [stjernen] lyser enn og slukner aldri ut
     (M.B. Landstads Kirkesalmebok (1926) nr. 852)
  • himlen slukner og mørket kommer
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 74 1904)
  • den vassgraa dag sluknet tidlig i vest
     (Bernt Lie Mot Overmagt 3 1907)
3 
overført
 forsvinne
; bli borte
SITATER
  • i graven slukner hadet
     (Henrik Ibsen Catilina 59 1875)
  • sluknede dage
     (Arnulf Øverland Brød og vin 64 1924)
3.1 
om person, sinn
 miste livskraft, livsmot
; bli nedstemt, apatisk
SITATER
  • da tog sorgen ham; da var det som han sluknede
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 109)
  • Gyrds sluknede, valne væsen
     (Sigrid Undset Korset 125 1922)
  • på veien hjem sluknet hun, da vi kom hjem, var hun taus og stiv i ansiktet
     (Trude Marstein Elin og Hans LBK 2002)
3.2 
om menneske
 dø
SITATER
  • den lille stakkel var til det yderste udmattet og afpillet, og nærved at slukne
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker IV 111)
  • dialektalt
     
    han sløknede med maden i munden
     (Elisabeth Cathrine Welhaven Fra gamle Dage 49 1871)
  • kanske skulde han dø netop nu, slukne
     (Peter Egge Inde i Fjordene 245 1920)