Det Norske Akademis Ordbok

skøyer

skøyer 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; skøyeren, skøyere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
skøyeren
ubestemt form flertall
skøyere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[skøi`ər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra nederlandsk schooier 'omstreifer, tigger'; jf. skøye og svensk skojare; jf. også suffikset -er
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 medlem av en gruppe omreisende folk som snakket rodi
SITATER
  • skøjere og løsgjængere
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 95)
  • skøiere og fanter
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 79)
  • tilslut beholdt de uniformerede valpladsen med en fangst af nogen velbekjendte skøjere
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 173)
  • det maatte sagtens være fanter og skøiere, som rækede i skauen paa denne tid
     (Vilhelm Krag Krøniken om Hr. Villum 3 1913)
2 
person som er full av lystige påfunn og morsomme streker
SITATER
  • ekhorn veed vi nok er en skøjer, tænker kun paa evige løjer
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 495)
  • han er ukrigersk og munter, en stor skøier
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 64 1917)
  • «Skøier’n!» svarede Reginald Lindekvist med sit afvæbnende smil
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 98 1918)
  • Gud er en stor skøyer, bare en meget lattermild herre kunne skape veggdyr, kakerlakker o.l..
     (Georg Johannesen Om den norske tenkemåten 45 1975)
  • Gabriel er en stor skøyer som liker å trille folk rundt lillefingeren
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)