skytte
verb
BØYNINGskyttet, skyttet, skytting 
preteritum
skyttet
perfektum partisipp
skyttet
verbalsubstantiv
skytting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ʃy`t:ə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk schutten
BETYDNING OG BRUK
litterært, sjelden
beskytte
; verne
SITATER
-
skytte mod kulden
-
taget var blit blytækt for at skytte gudehuset mod bjergets magter
-
den større trævækst flygter ind i de bedre skyttede fjorde, hvor ikke havstormene kan bryde den
-
[talismanen] skal nok skytte dig mod spøgelser