Det Norske Akademis Ordbok

skumre

skumre 
verb
BØYNINGskumret, skumret, skumring
UTTALE[sko`mrə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra nedertysk schummern, beslektet med skum
BETYDNING OG BRUK
1 
bli mørk(ere), mørkne (særlig når dagslyset svinner)
SITATER
  • om vort øie skumred mulmet
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 331)
     | lå mulmet dystert og knugende
  • denne regnfulde dag begyndte allerede at skumre
     (Bernhard Herre En Jægers Erindringer 43 1850)
     | jf. rundtrøye
  • det skumred let inde i stuen
     (Hans E. Kinck Emigranter 26 1904)
  • sjelden, som (inkoativt) s-verb
     
    kvælden skumredes
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 101 1915)
  • i heia skumret det alt
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 12 1919)
  • vaarkveld tar paa at skumre skyblek og lys og mild
     (Nils Collett Vogt Ned fra bjerget 73 1924)
  • hver skumrende kveld
     (Arnulf Øverland Brød og vin 129 1924)
  • når jeg skriver dette, skumrer det ute
     (Karl Ove Knausgård Om høsten 59 2015)
1.1 
om sted, lokalitet
 bli lagt i mørke (især når dagslyset svinner)
SITAT
2 
litterært
 bli mørkt, mørkne (for ens øye, bevissthet)
SITATER
3 
malerhåndverk
 male årer som etterligner fargetoner på en treflate
; åre